Lydbranding

Lydbranding

Lyddesignet af auditive elementer i et brand har to funktioner: de skal forstærke og forny de allerede eksisterende visuelle touchpoint, og de skal levere et nyt aspekt.
Lydbranding behøver ikke koste en bondegård - det kan være at din virksomhed blot behøver et (nyt) lydlogo, eller at jeres IVR-musik eller in-store musik lige skal strammes op. Vi tilbyder både den konkrete produkton og implementering af auditive touchpoints, men også en analyse analyse af den lyd din virksomhed har og hvad der kan gøres lyddesign-mæssigt for at forbedre den.
Vores lydbrandingserfaring kommer i brug i alt det lyddesign laver, da vi bruger det til at skabe en lydlig personlighed i alle vores produktioner, der matcher vores klienters udtryk.

Hvis du ønsker at vi dykker helt ned i dit brand, kan vi også det. Her udformer vi en lyddesign brandmanual på 5-15 sider, der detaljeret beskriver den hidtidige lydlige arv, det nuværende ståsted, de umiddelbare muligheder opsat efter forskellige parametre og den langsigtede plan over håndteringen af virksomhedens lyd.

I den initialiserende analyse, vil vi beskæftige os med lyddesign i forhold til dit brands potentiale og sørge for at du ikke kommer til at betale for mere end du behøver. Manualen vil også indeholde lydklip og videoer til fremvisning for din virksomheds fremtidige interessenter.

Vi vil selvfølgelig løbende hjælpe med at forny dit lydbrand efter de fastsatte retningslinjer til en meget fordelagtig pris. Tag kontrol over din virksomheds lyd og kontakt os hellere i dag end i morgen.

In-store installationer

Lyddesign til installationer tager ofte udgangspunkt i interaktivitet i den fysiske verden. AudioNation er både i stand til at producere og implementere lyde til installationer. Med implementering forstås hardwirering af højtalere, sensorer, computere, mm. samt konstruktion af den afviklende kode. Til kodningen benytter vi normalt programmet Max/MSP.
Den kommercielle installation dækker f.eks. over lydlandskaber til Museer, restauranter, sensorbaseret feedback til oplevelsescentre, auditive reklamesøjler og in-store.
Disse installationer forsøger på den ene eller anden måde at levere en oplevelse ud over normalen. Lyddesignet til disse vil oftest kun kræve et minimum af vedligeholdelse og have mulighed for nemt at kunne tilpasses forskellige events.
Prisen for en In-Store Installation dækker over:

• Lyddesignet - f.eks. 20 minutters musik, et surround lydlandskab.
• Hardware - f.eks. højttalere, ledninger/kabler, afspiller, sensor/kontakt.
• Opsætning - f.eks. montering af højttalere, trækning af kabler, test af systemet.

Vi sørger for at din In-Store lyd bliver implementeret, så den kan holde sig kørende med et minimum af vedligeholdelse i mange år. Og selv hvis at en højtaler skulle gå i stykker eller lignende, så står vi klar til at rykke ud og hjælpe med at få installationen til at virke igen.
Kontakt os for at høre nærmere om hvordan vi kan hjælpe dig med en lydinstallation og få et overslag på prisen.